Friske råvarer med kun 2 ugers varsel

By 24. maj 2022 Ingen kategori

Mikrogrønt er en fantastisk måde hvorpå man kan indtage vigtige vitaminer og fibre igennem kosten. Traditionelle grøntsager har ikke så koncentreret et indhold som mikrogrønt har, dette skyldes at størstedelen af næringen i spiringsfasen er meget koncentreret når frøet netop er spiret og de første blade springer frem. Vidste du bl.a. at en håndfuld brocollispirer indeholder ligeså mange vitaminer og kostfibre som et helt brocolli hoved? Eller at 20 cl hvedegræs juicekoncentrat indeholder det samme næring som 1 kg grøntsager?

Når du indtager mikrogrønt vil det være nemmere at opnå det daglige indtag af grønt ved hjælp af mindre mængder! På den måde kan man nemt gøre det sjovt for børn og unge at indtage et næringsrigt måltid.

Vores mission er, at gøre det sjovt for børn og unge, at dyrke sin egen mikrogrønt med familien og derefter anvende det på rugbrødsmadder, i salater, i sandwich det er faktisk kun fantasien der sætter grænsen!

Det vi gerne vil lære børn og unge er, kunsten at være selvforsynet. Vi mener det er på tide at bringe den lokale og selvforsynede mentalitet tilbage eftersom vores mad i større grad bliver masseproduceret og fyldt med E-numre. Noget vi gerne vil gøre op med så vi i fællesskab kan gøre vores fødevareproduktion mere bæredygtig i fremtiden

💚

Chat afsluttetSkriv en besked …