Roculla har siden romerrigets tid været anvendt som en grøntsag i middelhavsområdet. Før 1990 blev den opsamlet i naturen, dog dyrkes den idag forskellige steder i Europa. Det er primært i Veneto planten dyrkes, og idag forhandles i hele Europa.
Roculla har en bitter frisk krydret smag og anvendes i pastaretter som en grøntsag. I toscana anvendes roculla i store mængder til, at blande i salater og betegnelsen roculla stammer også derfra. I Forskellige Italienske regianoer kaldes planten for Ruchetta. Roculla går meget godt sammen med bla. kartofler.
Roculla kan i mange sammenhæng erstatte purløg, og du vil opleve helbredsmæssige fordele, ved dens rige indhold af C-vitaminer og jern.
Dyrkningstip:
Hvis roculla såes i foråret vil den være bland de første til at komme op. Du kan så den en gang i måneden for at sikre konstant forsyning, dog skal du være opmærksom på at den blomstrer hurtigt om sommeren. Venter du til at så den, i efteråret vil du forhindre, den går i blomst. Vær opmærksom på, ikke at så den for tæt, da roculla bliver ranglet hvis de står for tæt.
Roculla spirer hurtigt og allerede efter 2-3 uger kan du klippe af de unge blade. Så med 2-3 ugers mellemrum kan du høste dine lækre roculla blade til din madlavning.
